Puerto Ricos politiske fanger

Puerto Rico er en ø, der ligger i det Caribiske hav øst for øen Hispaniola med Haiti og den Dominicanske republik. Med til Puerto Rico hører øerne Vieques, Mona og Culebra. Puerto Rico hører under USA, men det er hverken en stat eller en del af USA. Officielt har det betegnelsen ”territorium” eller ”fri associeret stat”, men i virkeligheden er det en koloni. USA har 7 militærbaser på øen og siden 1960’erne er der flyttet meget industri til øen, som er stærkt forurenende. Formålet med flytningen er at undgå den mere restriktive miljølovgivning i USA.

Befolkningen i Puerto Rico er er for størstedelen mestizer, en blanding af efterkommere af spanske immigranter, efterkommere af negerslaver og den oprindelige indianske befolkning. DNA undersøgelser har vist at ca. 61 % har DNA, der stammer fra den oprindelige indianske befolkning og at de oprindelige beboere tahinaerne ikke blev udryddet i 1600-tallet, som man hidtil har troet. Der er også franske, portugisiske, libanesiske og kinesiske indvandrere på øen. Befolkningen er spansktalende og det er en af grundene til at USA ikke er interesseret i at give øen status af at være stat.

Politisk deler befolkningen sig i tre grupper. Der er dem, der ønsker at Puerto Rico skal optages som en stat i USA og dermed blive en fuldgyldig del af USA. Puertoriicanerne har siden 1917 haft amerikansk statsborgerskab, hvilket har betydet, at det har været let at udvandre til USA. Den anden gruppe er dem, der ønsker at bevare status quo, især ønsker de at bevare statsborgerskabet, og den sidste gruppe ønsker uafhængighed for øen. Selvstændighedstilhængerne er igen delt i forskellige bevægelser, heriblandt ” Las Macheteros” og FALN.

Columbus kom til øen i 1493, hvor den var beboet af ”taínos”. Den blev snart beboet af spanske indvandrere og blev i 1508 en spansk koloni, en status den bevarede til 1897, hvor øen sammen med Cuba blev selvstyrende. Der var dog foringen flere slaveoprør i 1822, 1826, 1843 og 1848. Slaveriet på øen blev først ophævet i 1873. Selvstændigheden blev meget kortvarigt, da Puerto Rico allerede året efter blev invaderet af U.S.A. i den spansk-amerikanske krig. Udfaldet af krigen blev, at Spanien måtte overgive Puerto Rico, Cuba, Fillippinerne og Guam til U.S.A. Øen har siden hørt til U.S.A. uden at være en del af U.S:A. og er altså i realiteten stadig en koloni.

U.S.A. forsøgte at kvæle frihedsbevægelserne ved at gøre øen til en stor sukkerplantage og militærbase. I 1930’erne var der 50 selvstændighedsoprør som blev bragt under kontrol med voldelig undertrykkelse. Nationalistpartiets vigtigste leder fra 1930-65, Pedro Albizu Campos blev straffet med eksil og fængsel for sine antikoloniale aktiviteter.

Øen fik i 1961 status af ”fri associeret ” stat og USA blev hermed fri for at aflægge rapport til FN’s afkoloniseringskommission, som i første omgang godtog at kolonisituationen var ophævet. Den skiftede imidlertid mening i 1978, og ved en resolution fra FN's Generalforsamling i december samme år blev øen karakteriseret som koloni, og øens ret til selvbestemmelse blev slået fast.

I 1950’erne blev Puerto Rico oversvømmet af billige fødevarer fra USA, som ødelagde øens landbrug. Det førte til stor arbejdsløshed og ikke alle kunne få arbejde i den industri, som USA indførte på Puerto Rico. Der skete en omfattende udvandring til USA, især til New York, men også til Chicago. En folketælling fra 1980 anslog at der boede ca. 3 millioner fra Puerto Rico i USA. I 2003 anslog man i USA, at der var flere mennesker af puertoricansk oprindelse i USA end på selve Puerto Rico.

Det Puerto Ricanske immigrantsamfund i Chicago er et meget levende og politisk bevidst lokalsamfund . Det har en lang tradition for at bevare kulturen og ære de politiske fanger, som sidder fængslet i USA for at have kæmpet for Puerto Ricos selvstændighed. Jeg fik lejlighed til at besøge det puertoricanske Kultur Center i Division Street i Chicago, hvor Alejandro Molina viste os rundt.

I Chicago bor puertoricanerne hovedsagelig mellem to 2 flagmonumenter på Division Street. To kæmpestore puertoricanske flag i stål er bygget hen over gaden og markerer Paseo Boricua, en miniverden med den puertoricanske historiske og kulturelle arv. Der er et stort murmaleri, der i billedform viser historien. Ca. midt mellem de to flag ligger det purtoricanske kuturcenter, The Juan Antonio Corretjer Puerto Rican Cultural center. En af grundlæggerne – for mere end 40 år siden – er Oscar Lopez Rivera.

Han blev født i 1943 i San Sebastian på Puerto Rico og fulgte som tolvårig med sin familie til Chicago. I halvfjerdserne var han meget aktiv i lokalsamfundet og var også med til at starte en alternativ high school, som stadig eksisterer. Han var især aktiv omkring sundhed, arbejdsløshed og politi brutalitet. I 1975 blev han tvunget til at gå ”under jorden” og da han blev fanget i 1981 fik han en dom på 55 år for blandt andet ”oprørsk sammensværgelse”. Han har den datter, Clarissa, og han sidder stadig i fængsel. Oscar var en af de 12 puertoricanske politiske fanger, der blev tilbudt benådning af Clinton regeringen i 1999. Han afslog fordi han ikke ville benådes for noget han ikke havde gjort. Han har afsonet sin dom i 2027.

Oscar Rivera Lopez er sammen med Carlos Alberto Torres blevet et symbol for modstanden imod USA’s imperialistiske regering.

Carlos Alberto Torres blev født i 1952 i Ponce, Puerto Rico og gik som ung på universitetet i Chicago, hvor han studerede sociolog. Han var involveret i studenterpolitik, hvor han kæmpede for at få flere latinoer til at gå på Universitetet og han var også en af grundlæggerne af den alternative high school. Han var imod racisme og politi brutalitet. I 1976 blev han tvunget til at gå ”under jorden” og var på FBI’s top ti liste over de mest eftersøgte. Da han blev fanget sammen med andre kammerater blev han idømt 78 års fængse, også anklaget for ”oprørsk sammensværgelse”. Anklageren beskrev ham som lederen af Fuerzas Armadas de Liberacíon Nacional, (FALN), en undergrundsorganisation, der kæmpede for Puerto Ricos selvstændighed i halvfjerdserne og firserne. Hans løsladelsesdato er i 2024. Han afslog ligesom Oscar Lopez Rivera at blive benådet i 1999, blandt andet på grund af betingelserne, der betød at han ville være prøveløsladt og tvunget til at afstå fra politisk aktivitet.

Det puertoricanske kulturcenter har en alternativ high school fordi man fandt ud af at over 80% af de unge ikke gennemførte deres skolegang. Af dem, der kom i den alternative high schhol, har omkring 86% gennemført. Centret indeholder også en børnehave og der er talrige kulturelle arrangementer. Et vægmaleri skal minde puertoricanerne om, hvor de kommer fra, og på væggen er der et billede med en række historiske personer fra Puerto Rico. 2 gange om året er der en parade på Division Street, på Hellig tre kongers dag og om sommeren er der ”Det puertoricanske folks parade”, som har været fejret siden 1978.

USA’s politik har ført til massiv undertrykkelse af befolkningen og frihedsbevægelserne både på selve øen Puerto Rico og blandt immigranterne i USA. Den lille tropeø har længe kæmpet for frihed og selvstændighed mod kolonimagten USA.

En af Assata Shakurs befriere - Sekou Odinga

Sekou Odinga har siddet i de værste fængsler I USA siden 1981. Han har blandt andet afsonet i Marion, Illinois, berygtet for umenneskelig behandling af fangerne og alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Han bliver snart 65 år.

David Gilbert, også politisk fange i USA, fortæller at Secou Odinga blev fanget den 23. oktober 1981. Han gik ind på politistationen uden en skramme. Da ham kom ud derfra måtte han tilbringe 3 måneder på hospitalet med intravenøs fødeindtagelse. Betjentene mishandlede ham, slukkede cigaretter på hans krop og andre ting. Sekou stod fast.

Efter så mange år i fængsel er Secou Odinga stadig revolutionær. Han opfatter sig som krigsfange på grund af USA’s undertrykkelse af sorte, som han kalder ”New Afrikan”.

Secou blev født i Qeens i New York i en børnerig familie, han havde 3 søstre og 3 brødre. Han blev smidt ud af skolen, og som 16-årig blev han dømt for røveri og tilbragte de næste 4 år i ungdomsfængslet Comstock, hvor han afsluttede sin skolegang. Fængslet var dengang meget racistisk og en af vagterne var leder af Ku-Klux Klan. Secou deltog i raceurolighederne i fængslet og blev inspireret af Malcolm X. Efter løsladelsen blev han involveret i forskellige politiske aktiviteter og han sluttede sig til organisationen, der blev grundlagt af Malcolm X. Efter dennes død forlod han den og var med til at oprette en græsrodsorganisation, Grassroot Advisory Council, i Syd Jamaica, New York, der kunne føre Malcolm X’ program videre. I 1967 hørte han om Black Panther Party i Oakland i Californien. Han tog til den amerikanske vestkyst sammen med et par kammerater og besluttede at hjælpe med til at bygge organisationen op på østkysten. Han blev leder af Bronx afdelingen af de sorte pantere. Efter splittelsen af Black Panteher Party i slutningen af 60’erne var Secou Odinga en del af en lille gruppe sorte nationalister, der brød ud af de sorte pantere (Black Panther Party) og formede BLA (Black Liberation Army) hvis mål var væbnet kamp for befrielse og selvbestemmelse for sorte i USA.

Han var en af de 21 mennesker, der i 1969 blev anklaget for mordforsøg på politiet og for at have planlagt at bombe stormagasiner i New York. Han flygtede og gik ”under jorden”, men ”Panther 21” som de blev kaldt i pressen, blev frikendt for alle anklager. I 1970 tog han til Algeriet for at oprette en international afdeling af Black Panther Party lige før partiet blev splittet efter infiltration af FBI.

Han vendte tilbage til USA og forblev under jorden. Han deltog i den vellykkede befrielse af Assata Shakur (Joanne Chesimard) fra fængslet i New Jersey. Jagten på hende og hendes befriere blev den største menneskejagt i New Jerseys historie. For Assata Shakur endte den med, at hun 4 år senere fik politisk asyl i Cuba.

Secou Odinga blev arresteret i 1981 anklaget for blandt andet bank røveri. Han har selv hele tiden fasthold, at han ikke er kriminel men en soldat, der kæmper mod undertrykkelsen af sorte. Skønt han blev dømt for seks forsøg på mord mod politiet, fordi han har skød mod politibetjente under sin tilfangetagelse, blev han ikke anklaget for at have dræbt vagter eller politibetjente under røverierne.

Han blev først dømt for mordforsøg for at have skudt mod politiet og fik 25 år til livstid og derefter 2 X 20 år blandt andet for befrielsen af Assata Shakur.

Dusøren på 1 million dollars for Assata Shakur

Den 2. maj 2005 satte FBI Federal Bureau of Investigation) i USA en dusør på 1 million dollars for Assata Shakur og placerede hende på USA’s terrorliste. Assata Shakur er et tidligere medlem af de sorte pantere og BLA ( Black Liberation Army), som er falsk anklaget for at have myrdet en politibetjent i staten New Jersey den 2. maj 1972. I 1979 flygtede hun fra fængslet og har fået politisk asyl i Cuba.

Formålet med FBI s angreb på Assata var at udslette den hjemlige modstand fra den sorte befrielses bevægelse, underminere Cuba og Venezuelas suverænitet og gøre klar til en mulig invasion af de to lande. FBI’s optrapning havde også til formål at bortlede opmærksomheden fra Luis Posasa Carriles, en anticubansk terrorrist som er eftersøgt af Venezuela for at have bombet et cubansk fly. Han bor nu i Miami og kan gå frit rundt.

USA’s justitsministerium satte en dusør på Assatas hoved på 1 million dollars på 32 års dagen for drabet på Zayd Shakur og politibetjent Werner Foerster på en motorvej i Staten New Jersey og nøjagtig 25 år og 6 måneder efter dagen for Assatas befrielse, hendes flugt fra fængslet i New Jersey for senere at blive politisk flygtning i Cuba.

Den 4. juli 1973, to måneder efter hendes tilfangetagelse skrev hun fra fængslet: ”Jeg har erklæret krig mod de rige som får fremgang på grund af vores fattigdom, politikerne, som lyver os op i ansigtet med et smil og alle de tåbelige hjerteløse robotter, som beskytter dem og deres ejendom. Jeg er en sort revolutionær og som sådan et offer for al den vrede, had og bagtalelse, som Amerika er i stand til at udvise. Amerika prøver på at lynche mig sammen med alle andre sorte revolutionære.”

Mumia Abu-Jamal, også en tidligere sort panter, som sidder på dødsgangen i et fængsel i Pennsylvania, har sammenlignet det, som sker nu med det, som skete i USA i 1850. Dengang blev der blev vedtaget en lov om undvegne slaver, som altid gjorde farvede mindre værd en hvide. De kunne på ethvert tidspunkt og under en hvilken som helst omstændighed arresteres, hvis det blev krævet af en hvid person. De havde ikke ret til et forsvar og kunne sendes i endeløs trældom. Næsten 150 år senere prøver USA på at udvide sin rækkevidde til hele kloden.

Da pressekonferencen mandag morgen den 2. maj 2005 annoncerede dusøren sagde den professionelle dusørjæger Louis Faccone, at han ville gøre et forsøg :”Mine mænd kan komme ind i Cuba midt om natten med en båd fra Florida.” I politiet i staten New Jersey sagde de, at hun nu er 60 kg penge, ” vi vil følge op og sørge for at alle er klar over det både i og udenfor Cuba”, lød det.

Der har på den anden side også været mange protester mod dusøren, og folk har krævet at hun benådes i stedet.

Menneskerettighedsforkæmpere i USA kræver:

1. ende på forfølgelsen af Assata Shakur ved straks at fjerne hendes navn fra USA’s hjemlige terrorliste og tilbagetrækning af dusøren fra hendes hoved

2. afvisning af den beregnende trussel om angreb på den suveræne stat Cuba

3. afkriminalisering af den sorte befrielses bevægelse, især på grund af den politiske karakter i 60’erne og 70’erne og overgrebene fra COINTELPRO

4. kongressen bør lave et panel, en uafhængig sandhedskommission, som en alternativ forsvarsmekanisme til at afslutte sagerne om politiske fanger og flygtninge, heriblandt Assata Shakur, Sundiata Acoli, Mutulu Shakur, Secou Odinga, Kamau Sadiki and Marilyn Buck.

5. USA’s kongres bør give midler og genopretning til de lokalsamfund, organisationer og individer, som blev mål for COINTELPRO (FBI’s særlige program til bekæmpelse af indre fjender) hvis menneskerettigheder blev krænket

6. tilbagetrækninng af loven ”Patriot Act” (fædrelandskærlighedsloven).

Dr. Mutulu Shakur - 60 års fængsel

Amerikansk politisk fange og frihedskæmper

I marts 1982 blev Mutulu Shakur anklaget for sammensværgelse og deltagelse i en hemmelig paramilitær enhed, der var involveret i bankrøveri. Han skulle have deltaget i 8 tilfælde fra 1976 til 1981. Tillige blev han anklaget for at have deltaget i den politiske fange Assata Shakurs flugt fra fængslet i 1979. Hun er nu i politisk eksil i Cuba. Han skulle endda have været den, der planlagde flugten. Anklagen var efter en lovgivning, der var rettet mod gangsterorganisationer, men den blev altså også brugt overfor revolutionære organisationer. Efter 5 år ”under jorden” blev han arresteret den 12. februar 1986, og har været i fængsel siden.

Dr. Mutulu Shakur var medlem af forskellige bevægelser, der arbejdede tæt sammen med de sorte pantere.

Den politiske bevidsthed begyndte tidligt hos Jeral Wayne Williams, som han hed før han tog et afrikansk navn. Han blev født den 8. august 1950 i Baltimore, men flyttede som 7-årig til Queens i New York sammen med sin mor og sin yngre søster. Moderen var blind og han ledsagede ofte moderen, når hun havde kontakt med det sociale system. Det gav ham tidligt en opfattelse af at systemet ikke arbejdede i fattige sortes interesse.

Som 16-årig blev han medlem af ” New Afrikan Independence Movement”, og i tresserne var ham også aktiv i Revolutionary Action Movement (RAM), en sort nationalistisk gruppe, der kæmpede for sort selvbestemmelse og en socialistisk forandring i USA. Endvidere var han medlem af en gruppe, som arbejdede for at oprette en uafhængig stat for sorte i det sydlige USA. Hans broder Lumumba Shakur og vennen Zayid var medlem af de sorte pantere og dem arbejdede han også sammen med.

I 1970 blev Mutulu Shakur ansat på et afvænningscenter for narkomaner, Lincoln Detox, og han begyndte at behandle misbrugerne med akupunktur. I 1976 fik han licens til at behandle med akupunktur af staten Californien. Han blev til sidst vicedirektør for programmet og var der indtil 1978. Programmet blev anerkendt som det største og mest effektive af sin slags. Fra 1978 til 1982 var ham medgrundlægger og meddirektør af BAAANA (Black Acupuncture Advisory Association of North America) og Harlem Institut for Akupunktur. Han fortsatte sit bemærkelsesværdige arbejde i forhold til misbrugere og behandlede også mange fattige og ældre, som ellers ikke havde afgang til den slags behandling. Over hundrede medicinstuderende blev oplært i at udføre akupunktur. I slutningen af halvfjerdserne holdt Dr. Shakur forelæsninger om sit arbejde og modtog en officiel invitation til at besøge Kina.

Ironisk nok var han også bestyrelsesmedlem i en bevægelse, der ville befri politiske fanger. Han arbejdede imod politiske fængslinger og politiske domme af blandt andet Imari Obadele, Ph.D., Rev. Ben Chavis, Geronimo (Pratt) JiJaga fra Black Panther Party, and Assata Shakur and Sundiata Acoli fra Black Liberation Army.

Dr. Mutulu Shakur blev offer for USA’s hemmelige efterretningsvæsen COINTELPRO og hans familie og venner tror, at det var hans modstand mod denne organisation, der førte til hans arrestation. Han stedsøn, rapperen Tupac Shakur, blev skudt i 1996, Mordet er ikke opklaret, og COINTELPRO mistænkes for at stå bag dette snigmord. Tupac Shakur, der også nåede at medvirke i flere film, skrev barske men også meget poetiske og politiske tekster.

I 1994, mens Mutulu Shakur sad fængslet i Lewisburg i Pennsylvania, blev han pludselig vækket klokken 4 om morgenen og overført til det berygtede fængsel Marion i Illinois. Det er et fængsel for særligt farlige fanger. Det er også kendt for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. De indsatte bliver buret inde små celler 23 timer i døgnet og får meget begrænset adgang til besøg. Der er utallige eksempler på den nedværdigende og ydmygende behandling fangerne får. Tilmed ligger fængslet lige ved siden af en losseplads med radioaktivt affald, så vandet i fængslet er forurenet

Senere er han blevet flyttet mange gange fra det ene fængsel til det andet. Mens den tidligere politiske fang Nelson Mandela fra Syd Afrika blev befriet efter mange års fangenskab, blev den politiske fange Dr. Mutulu Shakur fra USA dømt til et liv bag tremmer, fordi han tror på og kæmper for grundlægende menneskerettigheder.

Han har ikke givet op endnu.

Sundiata Acoli (Clark Squire)

Sundiata Acoli blevet arresteret få dage efter en skudepisode på en motorvej i New Jersey i 1971, hvor 2 andre medlemmer af BLA ( The Black Liberation Army) blev skudt og taget til fange. De 2 var Assata Shakur, også kaldt ”the bandit queen”, som blev såret og taget til fange og Zayd Shakur, som blev skudt. En hvid politibetjent blev også dræbt.

I en farce af en retssag i New Jersey fik han en dom på fængsel på livstid plus 30 år. Han har siddet i fængsel siden.

COINTELPRO ( C0unter INTelligence PROgramme) er en afdeling af det amerikanske efterretningsvæsen, som blev oprettet til at tage sig af ”den indre fjende”, det vil sige medlemmer af organisationer i USA, som blev opfattet som en fare for statens sikkerhed. COINTELPRO blev oprettet i 1947 og opererede under kommunistforfølgelserne i 50’erne og fortsatte med at overvåge grupper og småpartier. I slutningen af 1960’erne dannedes de sorte pantere, The Black Panther Party for Self-Defence i Californien og en lignende gruppe på østkysten. Grupperne slog sig sammen i ”The Black Panther Party”, som i begyndelsen af 70’erne blev splittet igen efter infiltrering af COINTELPRO. På Østkysten dannede de resterende sorte pantere BLA, The Black Liberation Army.” De sorte pantere og afledte organisationer blev udsat for en uhørt voldsom forfølgelse.

Metoderne som COINTELPRO brugte var

1. Infiltration. Det handlede ikke bare om at udspionere politiske aktiviteter, det vigtigste var at miskreditere og læge hindringer i vejen..

2. Andre former for løgne og psykologisk krigsførelse, falske publikationer, anonyme breve, telefonsamtaler og lignende former for bedrag.

3. Grov chikane, trusler og vold: domsfældelser, mistet arbejde, indbrud, hærværk, falske arrestationer, fælder og psykisk vold blev brugt til at skræmme aktivister og opløse deres bevægelser. Disse angreb - herunder direkte politiske snigmord – var så udbredte og ondskabsfulde at de var at sammenligne med terrorisme fra regeringens side.

Sundiata Acoli blev født I 1937 i Decatur i Texas og voksede op i Vernon, Texas Han tog en bacheloreksamen i matematik fra et college i Texas og arbejdede de næste 13 år i computerbranchen. I sommeren 1964 hjalp han med at registrere vælgere i Mississippi. I 1968 sluttede han sig til Harlem Black Panther Party og lavede forskelligt socialt arbejde i bydelen. I 1969 blev han og 13 andre arresteret og fængslet i 2 år uden dom. Han blev løsladt sammen med de andre og derefter sørgede COINTELPRO for, at han ikke kunne få arbejde indenfor computerbranchen. Han måtte gå under jorden på grund af vedvarende chikane. I maj 1973 blev han indblandet i en skudveksling sammen med Assata Shakur og Zayd Shakur, hvor en hvid ploitibetjent døde. Få dage efter blev han taget til fange af politiet.

Sundiata Acoli sidder stadig i fængsel, og han har siddet i nogle af de værste fængsler i USA. I 1979 blev han erklæret for at være politisk fange og som straf blev han midt om natten overført til fængslet Marion, Illinois. Det er et topsikret fængsel i USA, hvor fangerne levet under aldeles umenneskelige vilkår låst inde 23 timer i døgnet. I 1987 blev han overført til fængslet Leavenworth, Kansas og senere overført til Allenwood i Pennsylvania. Sidste år blev han flyttet til et medium security fængsel i Otisville, New Jersey.

Den 14. januar i år blev Sundiata 72 år.

Veronza Bowers Jr.

Veronza Bowers Jr, tidligere medlem af de sorte pantere, har været fængslet i omkring 35 år og er dermed en de politiske fanger i USA, som har været i fængslet i længst tid. Han holdes fanget i en forbedrelsesanstalt i Coleman, Florida.

Veronza blev dømt for mordet på en vagtbetjent på grund af et vidneudsagn fra to stikkere, som begge fik nedsat deres straf for andre forbrydelser af FBI’s anklagemyndighed. Der var ingen øjenvidner og ikke noget bevis udover stikkerne, som kunne forbinde ham med forbrydelsen. Under retssagen fik han ikke lov til at fremlægge sit alibi, ligesom vidneudsagn fra stikkernes slægtninge, der påstod at de løj, ikke fik lov til at blive fremlagt. Alle anklager mod stikkerne blev frafaldet og den ene fik 10.000 dollars af regeringen i henhold til anklagerens rapport. Veronza har hele tiden erklæret sig uskyldig i den forbrydelse, som han aldrig har begået –selv om det har betydet, at en anmodning om prøveløsladelse er blevet afslået – det kræver en tilståelse - så har han hele tiden fastholdt sin uskyld.

De sorte pantere blev mål for J. Edgar Hoover og FBI’s program mod statens indre fjender COINTELPRO. I årene fra 1956 til 1971 blev personer og bevægelser, der var involveret il helt legale politiske aktiviteter, overvåget, infiltreret, manipuleret og provokerede til forbrydelse af COINTELPRO. Hoover omtalte de sorte pantere som den største trussel mod USA’s indre sikkerhed, og han gav ordre til overvågning af mange anti-krigs ledere og sorte, inklusiv Martin Luther King.

I de mange år Veronza har været indespærret, har han været en ”mønsterfange”. Han er forfatter, musiker, studerer healing fra Asien og er stærkt interesseret i buddistisk meditation. Han har også praktiseret håndspålæggende healing i de anstalter han har været indsat i. Veronza er æresmedlem i en spirituel indiansk kulturgruppe, ”Lompoc Tribe of Five Feathers”. Han er også mentor og grundlægger af ”All–Faith Meditation Group”, en spirituel gruppe, der praktiserer meditation ved at bruge den traditionelle japanske shakuhachi fløjte.

Selv om Veronza har fået støttebreve fra en del højtstående personer og et medlem af USA’s kongres, bliver han fortsat nægtet løsladelse, fordi USA’s Løsladelses kommission blander sig. En afgørelse for nylig af den regionale løsladelses kommission, som ville bevilge ham løsladelse, blev omgjort at den nationale kommission. På trods af at sandheden er kommer ud om det høje antal af indsatte, som er blevet uforskyldt dømt og fængslet.

Brev fra Veronza Bowers Jr. da hans løsladelse den 6.april 2004 blev udskudt:

”Jeg sender jer alle sammen mine varmeste hilsner fra 31 år dybt nedefra bæstets mave.

Som I ved er jeg et tidligere medlem af de originale sorte pantere ( Black Panther Party), og selv om regeringens embedsmænd hævder, at der ikke er politiske fanger i landets fængsler og anstalter, er det simpelthen ikke sandt. Da jeg allerede har ”aftjent” over tre årtier med uafbrudt forvaring i et statsfængsel, er jeg en af de længst holdte politiske fanger i USA. Der er en hel del af os spredt rundt, men det er en meget lang historie.

Forestil dig dette…. hvis du tør:

Efter at have været nægtet prøveløsladelse i 30 år, selv om din opførsel har været eksemplarisk i over 20 år og du for længst har opfyldt kriteriet for at blive prøveløsladt, kommer endelig datoen for løsladelsen, den 7. april 2004. Alting er parat.

Din datter, som var 5 år gammel, da du blev sat i fængsel, er nu 36 år. Hun har sendt dig et flot moderigtigt sæt tøj, så du kan være rigtigt klædt på til at træde ud i friheden. Hun og to af dine søstre er fløjet fra den anden ende af landet for at være udenfor fængselsporten for at samle dig op. En stor fest er planlagt, hvor alle bringer alt mulig slags mad. Et levende orkester skal spille jazz og blues, og de er der alle sammen for at byde dig velkommen med betingelsesløs kærlighed og støtte.

I fængslet har der været en gå-hjem komsammen og venner er kommet med mad, musik og tårer i øjnene, snak og latter. Alle var der for at ønske dig alt godt i fremtiden.

Du har givet alle dine ejendele væk til dine venner, armbåndsur, vækkeur, træningstøj, shorts og tennissko, vægtløfterbælte, besøgstøj og sko, regnponcho, udsalgstøj og en vinterfrakke. Det eneste du har beholdt er din Taipei Shakuhachi sølv fløjte og nogle bøger.

Du har brugt al din telefontid, for efter den 6. april vil du ikke få brug for den længere. Du har været rundt og givet hånd og fået knus af mange, som du aldrig regner med at få at se igen. Du har endda prøvet at sige nogle opmuntrende ord til de unge og gamle mænd, som du vidste ar efterladt i en desperat og håbløs situation.

Ja, tiden nærmede sig hvor du skulle forlade en verden af stål og beton, pigtråd og skydetårne - landet med de levende døde- og de var meget glad og på samme tid meget ked af det.

Det sidste officielle tid du skulle gøre, gjorde du. All fanger skal på dagen før deres faktiske løsladelsesdag ”gå rundt om en enebærbusk” du skal tage dine udgangspapirer rundt til hver afdeling for at få deres underskrift, det betyder at du ikke længere har nogen forpligtelser overfor den afdeling. Alt er parat til at tage af sted.

Efter du har gjort alt det sidder du udenfor træningscentret sammen med to af dine nærmeste venner og nyder et øjebliks stilhed. En meddelelse over højtaleren bryder stilheden og, giver dig ordre til straks at gå til dit kvarter. Du ved at der er noget galt. Din sjette sans, måske den syvende, fortæller dig det straks.

Da du går ind i din rådgivers kontor, ved du hvad han vil sige endda før han siger det. Det eneste, der har holdt dig oppe og fået dig gennem de hårdeste tidspunkter, endda fået dig igennem de tidspunkter, hvor knivsblade flængede mod huden, da kugler fløj i luften og prøvede at finde din krop, da du fik at vide at din kære mor var gået bort og embedsmændene ikke ville lade dig komme med til hendes begravelse selv om der kun var syv måneder til din løsladelse, ja og et suk ad gangen.

”Du får ikke lov til at forlade fængslet i morgen.”

Du vidste det allerede, men du vidste ikke hvorfor og du tager en dyb indånding, en indånding, to indåndinger. En mærkelig stilhed fylder rummet, og da det er helt tydeligt, at en reaktion er ventet af dig, fortsætter du bare med at fokusere på indåndingen. ”Hvorfor?”

”Alt hvad vi ved er, at den nationale løsladelses kommission ringede til institutionen og gav ordre til, at du ikke blev løsladt i morgen. Fængselsinspektøren var meget oprevet og han har talt i telefon med dem hele dagen for at få noget klarhed.”

Sådan ! En simpel telefonopringning fra den National Løsladelses kommission i Maryland og alle dine planer om at træde ud i friheden” er aflyst, udslettet, annulleret indtil videre.

Den 2. maj havde jeg et møde med en advokat, Gilda Sherrod-Ali fra Washington D.C. Min situation er nu, at jeg er fængslet ULOVLIGT, siden min sidste løsladelsesdato var 7. april 2004.

Sådan står det til på denne side af helvede. Jeg vil gerne takke jer, alle mine venner, for den kærlighed, støtte og omsorg I har givet mig.

Tidligere var det sådan, at I ikke tøvede, når jeg bad om økonomisk tilskud til at dække advokat bistand. Jeg bliver nødt til at bede om det igen. Der bliver en runde mere, og uheldigvis er der ikke så mange advokater, der vil, som i tresserne. Så ethvert bidrag du kan give til advokatudgifter vil virkelig blive værdsat.

Jeg forbliver standhaftig og ser frem til en bedre fremtid for os alle. (brevet er lettere forkortet)

Veronza Bowers Jr. blev ikke løsladt. Han sidder stadig i fængsel.

Marilyn Buck - 80 års fængsel

Marilyn Buck er vokset op i Texas og begyndte allerede som teenager med solidaritetsarbejde. Hun var med til at organisere imod krigen i Vietnam og arbejde også i grupper, der støttede palæstinenserne og støttede iranernernes kamp mod Shaen. Hun var desuden aktiv i antiracistiske grupper, der støttede indianere, mexicanere og befrielsen af sorte i USA. Efter 10 år med politiske aktiviteter kom hun i søgelyset hos FBI ’s afdeling COINTELPRO (COunter INtelligence PROgramme)

Hun blev arresteret i 1973 og dømt for at have købt to æsker ammunition til et håndvåben til Black Liberation Army. Hun blev idømt fængsel i 10 år. I 1977 vendte hun ikke tilbage efter en udgang fra fængslet og var i de næste 8 år ”under jorden”. I maj 1985 blev hun taget til fange igen.

Hun var igennem de næste 5 år igennem flere retssager, hvor hun blev idømt domme for at have deltaget i den vellykkede befrielse af den politiske fange Assata Shakur, bevæbnet bankrøveri sammen med Mutulu Shakur og Secou Odinga og for planer om at bombe Capitol. I 1988 fik hun 10 år mere for at planlægge at ændre regeringens politik ved brug af vold (Invasionen i Grenada og situationen i Centralamerika). Hun blev sammenlagt idømt fængsel i 80 år.

Marilyn Buck har snart siddet fængslet i 20 år i kvindefængslet i Dublin, Californien (the Federal Correctional Institute for women in Dublin, California).

”Retssagerne, årene med intens undertrykkelse og USA’s regerings frasigelse af min menneskelighed havde slået mig ud. Lige meget hvad min stemme havde været, var den slidt i stykker, jeg kunne næppe tale.” I stedet for skrev Marilyn.

”For fanger er det at skrive en træstamme, der forhindrer en i at drukne i fængselssumpen. Jeg kunne ikke skrive en dagbog eller en journal; jeg var en politisk fange. Alt hvad jeg havde blev undersøgt, taget og konfiskeret. Jeg blev censureret. I trods vendte jeg mig mod poesien, en sparsom måde at tale på men åbenbar.”

Marilyn har fået 3 priser af PEN Prison Writing Program, inklusiv førstepræmie for poesi i 2001. Hendes digte kan findes i mange samlinger og i hendes billigbog Rescue the Word.

Marilyn er en af mere end 100 politiske fanger I USA. Ved at læse deres digte kan man genfinde deres idealer, deres håb og offervilje.

Black August

Would you hang on a cliff's edge
sword-sharp, slashing fingers
while jackboot screws stomp heels
on peeled-flesh bones
and laugh
"let go! die, damn you, die!
could you hang on 20 years, 30 years?

20 years, 30 years and more
brave Black brothers buried
in US koncentration kamps
they hang on
Black light shining in torture chambers
Ruchell, Yogi, Sundiata, Sekou,
Warren, Chip, Seth, Herman, Jalil,
and more and more they resist: Black August

Nat Turner insurrection chief executed: Black August
Jonathan, George dead in battle's light: Black August
Fred Hampton, Black Panthers, African Brotherhood murdered: Black August
Kuwasi Balagoon, Nuh Abdul Quyyam captured warriors dead: Black August
Harriet Tubman, Sojourner Truth, Ella Baker, Ida B. Wells
Queen Mother Moore - their last breaths drawn fighting death: Black August

Black August: watchword
for Black liberation for human liberation
sword to sever the shackles

light to lead children of every nation to safety
Black August remembrance
resist the amerikkan nightmare for life

skrevet i 2000

Skriv til; Marilyn Buck 00482-285, Unit B,701 8th Street, Camp Parks, Dublin, California 94568, USA

Jalil Muntaqim (tidl. Anthony Bottom) og "de tre fra New York"

Jalil var kun 19 år gammel, da han blev arresteret. Han bliver 58 år i år.. Han har været i fængsel siden august 1971 og er dermed en af de ti politiske fanger, der har været fængslet i længst tid i USA. Han har en datter, flere børnebørn og et oldebarn. Han kom ind mens han ventede på at blive far og når han bliver løsladt, vil han altså blive løsladt som oldefar. Han har søgt om prøveløsladelse flere gange men hver gang er ansøgningen blevet afvist. -”USA anerkender ikke eksistensen af politiske fanger. Hvis den gjorde det ville den gøre omfanget af undertykkelsen troværdig, og den ville være nødt til at anerkende den kendsgerning, at mennesker gør modstand mod den racistiske undertrykkelse. USA ville være nødt til at legitimere eksistensen af ikke bare af de individer, som er indespærret, men også eksistensen af de bevægelser, som de er del af.”
Jalil voksede op i San Fransisco og var som stor skoledreng medlem af borgerretsbevægelsen og deltog i gadedemonstrationer imod racisme og politibutalitet. Han blev i gymnasiet en af lederne i de sorte studenters forening og tog rundt og holdt taler. I en alder af 16 ½ blev han for første gang arresteret for at være i besiddelse af rifler og molotov coctails. Skoleelever demonstrerede foran rådhuset i San Jose, og krævede ham løsladt. Det skete den 6. april 1968, to dage efter Martin Luther King var blevet skudt. Den begivenhed førte til, at han begyndte at tro på, at det var nødvendigt med et mere militant svar på den racistiske undertrykkelse i USA. Han blev tilknyttet de sorte pantere (Black Panther party for Self-defence), da han var 18 år gammel. Han blev fængslet den 27. august 1971 sammen med Albert ”Nue” Washington anklaget for mordforsøg mod en politibetjent i San Francisco og siden anklaget for en mængde revolutionære undergrundsaktiviteter, herunder for drab på en politibetjent i New York. For dette drab fik han en dom på livstid.
Albert ”Nue” Washingtom døde af kræft i fængslet i april 2000. De tre fra New York”. I New York blev to politibetjente myrdet i maj 1971. Tre måneder efter, den 28. august blev Jalil Abdul Muntaqim (Anthony Bottom) og Albert “Nue” Washington arresteret I San Francisco under et væbnet opgør med politiet. De blev senere anklaget for drabene i New York. Næsten 2 år efter blev Herman Bell arresteret i New Orleans. To brødre, Gabriel og Francisco Torres, blev også arresteret og anklaget i sagen, men de blev frifundet på grund af mangel på beviser. Den første retssag, hvor også brødrene var anklaget, endte med at nævningen ikke kunne enes om en kendelse. I den retssag var der kun en stemme for at dømme ”Nue” Washington. Torres brødrene blev frikendt i den anden retssag. I slutningen af den anden retssag blev ” de tre fra New York” dømt for overlagt mord, besiddelse af våben og meddelagtighed.
Alle 3 var nævnt ved navn I COINTELPRO dokumenter som medlemmer af den sorte befrielses bevægelse der skulle “neutraliseres”. Disse dokumenter og smædekampagner i medierne, der var igangsat af FBI og det hvide hus hævdede, at disse borgerretsforkæmpere var ”terrorister”. COINTELPRO programmet blev bragt frem i lyset af en komité i kongressen i 1976, og den afslørede, at der var brugt ikke legale midler til at neutralisere sociale bevægelser inklusiv overvågning, fysisk afstraffelse, tortur, chikanerier, anstiftelse af voldelige fejder mellem individer og organisationer, overtalelse og fremsættelse af trusler overfor vidner, isolering og overfald af indflydelsesfulde ledere foruden direkte mord. Faktisk var den overvejende grund til at mange medlemmer af de sorte pantere blev tvunget til at ”gå under jorden” og bevæbne sig den FBI anstiftede splittelse i partiet mellem fraktioner ledet af Eldridge Cleaver og Huey P. Newton.
På trods af mediernes fremstilling af de sorte pantere som ”terrorister” var hovedaktiviteterne hos de tre fra New York og andre medlemmer af de sorte pantere at lave projekter i lokalsamfundet som gratis morgenmad til børn, sundhedsprogrammer, uddannelse samt oplysning om faren ved narkotika. Beviser brugt mod Herman Bell: vidneudsagn af Ruben Scott, fingeraftryk fundet på en bil nær ved stedet for forbrydelsen.

Beviser brugt mod Anthony Bottom: besiddelse af en pistol, da han blev arresteret, vidneudsagn fra to kvinder, der kendte dem, identifikation af et usikkert øjenvidne til forbrydelsen

Beviser brugt mod Albert Nuh Washington: tilknytning til Black Panther Party og de to medanklagede Mens Jalil var I fængselet i San Quentin i 1975-77 lykkedes det ham at organisere det første landsdækkende fængsels bønskrift til FN. Han etablerede den første revolutionære fængselsavis, der hed ”Arm the Spirit” og skrev forskellige politiske skrifter samt en uudgivet roman og et fjernsynsstykke. Den første fængselskampagne I 1976 med et bønskrift til FN resulterede i, at FN fandt, at der var politiske fanger I USA. Han er fortsat aktiv og har været med i dannelsen af ”New Afrikan Liberation Front” og ”Jericho Amnesty Movement". I sit essay ”Kriminalisering af fattigdom” skriver han:

Sult og hjemløshed er socioøkonomiske betingelser, der bevidst er påtvunget den store del af den amerikanske befolkning, der ikke har stemmeret. Det er især tydeligt når man tager de metoder og midler i betragtning, som magten misbruger til at sikre at betingelserne forbliver de samme. På denne sygelige måde sikrer den, at de rige bliver rigere mens de fattige kommer i fængsel og får en tidlig død.”

Anthony ”Jalil” Bottom and Herman Bell har ikke flere lovlige appelmuligheder. Deres eneste mulighed for at komme ud i frihed er benådning eller prøveløsladelse. Begge er nu anklaget i en anden sag fra San Francisco i 1971 og har i de sidste 1 ½ år siddet i San Francisco County Jail. Se "Virkelighedens Cold Case" her på bloggen.

Glemte politiske fanger i U.S.A.

COINTELPRO er en afdeling af det amerikanske efterretningsvæsen, som blev oprettet til at tage sig af ”den indre fjende”, det vil sige medlemmer af organisationer i USA, som blev opfattet som en fare for statens sikkerhed. COINTELPRO blev oprettet i 1948 og opererede under kommunistforfølgelserne i 50’erne og fortsatte med at overvåge grupper og småpartier, der havde en socialistisk, kommunistisk eller en sort nationalistisk orientering. I slutningen af 1960’erne dannedes de sorte pantere, The Black Panther Party for Self-Defence i Californien og en lignende gruppe på østkysten. Grupperne slog sig sammen i ”The Black Panther Party”, som i begyndelsen af 70’erne blev splittet igen efter infiltrering af COINTELPRO. På Østkysten dannede de resterende sorte pantere BLA, The Black Liberation Army.” De sorte pantere og afledte organisationer blev udsat for en uhørt voldsom forfølgelse. Metoderne som COINTELPRO brugte var

1. Infiltration. Det handlede ikke bare om at udspionere politiske aktiviteter, det vigtigste var at miskreditere og læge hindringer i vejen..

2. Andre former for løgne og psykologisk krigsførelse, falske publikationer, anonyme breve, telefonsamtaler og lignende former for bedrag.

3. Grov chikane, trusler og vold: domsfældelser, mistet arbejde, indbrud, hærværk, falske arrestationer, fælder og psykisk vold blev brugt til at skræmme aktivister og opløse deres bevægelser. Disse angreb - herunder direkte politiske snigmord – var så udbredte og ondskabsfulde at de var på højde med terrorisme fra regeringens side.

Mange af de tidligere medlemmer af de sorte pantere har afsonet lange fængselsdomme på grund af falske anklager og usædvanligt hårde domme. Mange af dem sidder der endnu. Der er flere hundrede af dem. De sider og rådner op i de såkaldte maximum security fængsler., ofte for forbrydelser de slet ikke har begået eller fordi straffen er ude af proportion med den forseelse, der er blevet begået.

Virkelighedens "Cold Case"

Jeg ved ikke om nogen af jer somme tider ser en Tv-serie på kanal 3+, der hedder Cold Case, altså henlagte sager. En køn, ung lyshåret kvindelig detektiv støver hengemte sager af og løser som regel gåden og fanger morderen. Retfærdigheden skal ske fyldest, siger hun.

Jeg ser den af og til og synes den er underholdende men har nu tvivlet lidt på om den er realistisk, for hvorfor bruger politiet ressourcer - i dette tilfælde den unge kønne detektiv - på at opklare 15-20 år gamle sager.

Den virkelige verden overgår somme tider fiktionen, for virkeligheden kan være langt mere uhyggelig og uvirkelig end det man kan finde på. Virkelighedens ”Cold Case” foregår i dag i Californien, hvor 8 tidligere medlemmer af de sorte pantere er blevet anklaget og arresteret i en gammel sag fra 1971. Anklagerne handler om et angreb på en politistation i San Francisco den 29. august 1971, som var et gengældelsesangreb for snigmordet på den fængslede George Jackson en uge tidligere. To af de anklagede sidder allerede i livsvarigt fængsel i staten New York og de fleste af dem, der nu er anklaget, er omkring 60 år.

Navnene på de arresterede er Ray Michael Boudreaux, 64, fra Altadena; Richard Brown, 65 fra San Francisco; Herman Bell, 59, and Anthony Bottom, 55, begge fængslet i staten New York side 1971; Henry Watson Jones, 71 fra Altadena; Francisco Torres, 58 fra Queens, New York; and Harold Taylor, 58, fra Panama City, Florida.

Det første retsmøde med de 4 anklagede, der bor I Californien, blev holdt den 29. januar 2007 med Richard Brown, Hank Jones, Richard O'Neal, and Ray Boudreaux. De er alle tilbageholdt og kan kun blive løsladt mod en kaution på mellem 3 og 5 millioner dollars.

3 mere er anklaget, men de opholder sig udenfor USA, Sean Bell, som muligvis gemmer sig i Tanzania, Belize eller Frankrig, O’Neals er i Tanzania og Donald Cox i Frankrig.

Jalil Muntaqin (tidl. Anthony Bottom) udtalte den 27.1.07 fra fængslet Auburn Correctional Facility i staten New York:

”Jeg hørte jeg var arresteret fra en seddel, der blev sendt til mig fra politiet i San Francisco med en anmodning om 10 millioner dollars i kaution (den faktiske kaution kan først blive fastsat, når Jalil møder administrationen i Californien) Det er en falsk anklage og en heksejagt fra San Francisco politis ”cold case unit” (afdeling for henlagte sager). Jeg var allerede i politiets varetægt den 28.8.1971 og hændelsen fandt sted den 29.8.1971. Jeg tror disse arrestationer er et dække og en retfærdiggørelse af de millioner, der er brugt på en hævnakt mod de sorte pantere (Black Panther Party) og Black Liberation Army og i sidste instans vil alle blive frifundet. Jeg har ikke modtaget nogen besked om at jeg skal til Californien – sædvanligvis bliver man samlet op midt om natten og sendt af sted. ”

Harold Taylor, som nu er arresteret, har tidligere fortalt om politiets fremfærd.

”I 1971 blev to brødre og jeg falsk anklaget af FBI. Vi vidste ikke noget om COINTELPRO før flere år efter, men oplevelserne vi havde var de samme. Vi blev lokket i baghold i 1971. jeg blev skudt i hovedet, armene og benet.

I 1973 blev jeg arresteret i New Orleans sammen med flere andre medlemmer af partiet. Nogle af os, mig selv inklusiv, blev slået og tortureret i adskillige dage. Det var en mareridtsagtig oplevelse. Til sidst blev jeg ført fra New Orleans og kom for retten i Los Angeles og San Diego. Jeg blev ikke fundet skyldig i noget og anklagerne blev afvist.

I 2003 kom de politiassistenter, der var ansvarlig for min tortur i New Orleans, til mit hus og udspurgte mig. Jeg har ikke været den samme siden. I 2005 blev jeg bragt tilbage til San Francisco og fremstillet for en anklagejury, der skulle afdække om der var grundlag for tiltale, i en sag for over 30 år siden, som partiet (Black Panther Party) får skylden for. Jeg nægtede at vidne og blev lukket inde på grund af foragt for retten. ”

Det er denne sag, som han nu er fængslet i.

Ray Boudreau har fortalt om sit liv:

”Faktisk har jeg i de sidste 25 år levet et meget fredeligt og stille liv. Politisk er jeg stadig den samme. Jeg er bare ikke aktiv. Folk kommer sommetider til mig som en fredsmager. Og alt det har noget at gøre med min erfaring.”

Hvorfor denne henlagte sag , som er fra 1971 og altså mere end 35 år gammel nu er blevet taget op igen, kan jeg kun gætte på. Ingen anden organisation end de sorte pantere har været så forfulgt af FBI og COINTELPRO. De blev udråbet som USA’s indre fjende nr. 1. De var det største hadeobjekt, et had, der strakte sig langt udover de relativt få år partiet eksisterede.

Retssagen er stadig i gang (april 2009). De 6 af de anklagede er løsladt mod kaution mens Herman Bell og Jalil Muntaqim, som begge var i fængsel før retssagen, stadig sidder indespærret i San Francisco County Jail under helt urimelige og umenneskelige forhold.

David Gilbert

Idømt 75 år til livstid, i fængsel siden 1981,

kan tidligst blive prøveløsladt i 2056.

David Gilberts politiske bevidsthed startede tidligt, da han som 15-årig deltog i en sit-in i Greensboro. Det var i 1960. I 1962 sluttede han sig til ”Congress of Racial Equality” og i 1965 dannede han en komite imod Vietnam krigen på Columbia Universitet i New York. I 1967 var han en af grundlæggerne af SDS (Students for a Democratic Society) og deltog i stejken på Columbia Universitet i 1968. I begyndelsen af 1970’erne blev organisationen ”Weather Underground” dannet og David arbejdede ”under jorden” indtil sin tilfangetagelse i 1981.

Vi er hverken terrorister eller kriminelle. Det er netop vores kærlighed til livet, fordi vi fryder os over den menneskelige ånd, at vi blev frihedskæmpere imod dette racistiske og dødsensfarlige imperialistiske system.

(Fra Davids forsvarstale, den 13. september 1982, efter hans arrestation).

” Weather Underground” arbejdede tæt sammen med de sorte pantere og foretog mere end 20 bombeattentater, alle sammen ledsaget af et kommuniké, der forklarede hvorfor. Organisationen var meget omhyggelig og sørgede for at ingen kom til skade ved attentaterne. Det skete dog alligevel den 6.marts 1970 i det, der blev kendt som Townhouse eksplosionen, hvor 3 af ”Weather Undergrounds” unge medlemmer blev dræbt. Organisationen blev mål for COINTELPRO’s forfølgelse og medlemmerne blev i lighed med de sorte pantere enten fængslet eller dræbt.

I fængslet har David Gilbert været aktiv med at oplyse om AIDS siden hans medfange fra de sorte pantere Kuwasi Balagoon døde af AIDS i fængslet den 13. december 1986. Han har også bidraget med politiske skrifter, bl. a. en artikel i Monthly Review, April 2001: "Capitalism and Crisis: Creating a Jailhouse Nation,"( Kapitalisme og krise: Skabelse af en fængsels nation.) Han slutter artiklen med at skrive:

”USA kriminaliserer i dag en stadig større mængde sociale problemer. Regeringen vil hellere militarisere politiet og bygge fængsler end at sørge for gode uddannelser, velbetalte job og en ordentlig offentlig indsats overfor narkomisbrug. Disse tendenser, som er ineffektive overfor kriminalitet, tjener til at gøre politivolden større. Det er vigtigt at bekæmpe lov-og–orden manien, og det er blevet en blevet en væsentlig politisk kampplads for venstrefløjen. At give efter overfor den offentlige mening og følge flokken, der gør en bestemt race til syndebuk, vil blot give magten og æren til de storforbrydere, der regerer over os alle.”

Skriv til:

David Gilbert # 83-A-6158
Clinton Correctional Facility
P.O. Box 2001
Dannemora, New York 12929, USA
Web: prisonactivist.org/pps+pows/davidgilbert

Mumia Abu-Jamal

Mumia-Abu-Jamal er nok den kendteste af alle politiske fanger i USA, og han har som en af de få også fået støtte internationalt. Den tidligere franske præsident Mitterand’s hustru har besøgt ham i fængslet og i 2003 opkaldte man en gade efter ham i bydelen Saint Denys i Paris.

Også i Tyskland er han kendt og respekteret. For eksempel var der et stort banner med hans navn ved Rosa Luxemburg marchen i Berlin i 2005.

Mumia Abu-Jamal blev født i 1954 i en fattig sort familie i det racistiske og raceopdelte Philadelphia. Han blev politisk interesseret allerede da han var 14 år gammel. Han deltog bl.a. i en fredelig demonstration mod racisten George Wallace. Mumia blev anholdt af politiet og bliver mishandlet så voldsomt at han måtte hospitalsindlægges. Bagefter fik han en bøde for at have slået politiet...
Han var, i en alder af bare 15 år, med til at stifte Pennsylvanias afdeling af "De Sorte Pantere". Som 16-årig var han ”informationsminister” i partiet og besluttede sig for at blive journalist.

Sin tid i ”Black Panther Party” har han beskrevet meget levende i sin seneste bog: ”We want freedom”. Blandt andet fortæller han meget morsomt om, hvordan han blev arresteret af politiet i San Francisco for ”jay-walking” det vil sige fumlegængeri.

Som journalist skrev han en mængde kritiske artikler især om politivold, og han forsvarede MOVE-bevægelsen, da politiet bombede deres tilholdssted i 1976. Som radiojournalist kunne man høre hans kritiske udtalelser, og det gjorde ham meget upopulær hos politiet.

Mumia har modtaget flere priser for sin journalistik, bl.a. den danske Solhvervsfonds-pris i 1997.

I 1979 under et pressemøde rejste borgmesteren sig op, pegede på Mumia og sagde: "Unge mand! En dag kommer du til at stå til regnskab for det du siger!". Det gjorde han sådan set allerede 2 år efter.

Hvordan han blev fængslet

Den 9. december, 1981, klokken 3:50 kørte Mumia Abu-Jamal rundt i Philadelphia i sin Taxi. Klokken 3:52 så Mumia en politibetjent, der var i gang med at slå Mumias bror, William Cook, med en stavlygte. Mumia holdt ind til siden og gik hen mod de to. Hvad der herefter skete, er stadig uklart, men en ting er sikkert: Der hørtes skud og både Mumia og betjenten, Daniel Faulkner, blev ramt. De blev begge kørt på "Jefferson University Hospital". Her døde Daniel Faulkner præcis en time efter skuddramaet, klokken 4:52, af de to skud: et i ryggen/nakken og et i ansigtet.

På hospitalet så en læge nogle betjente sparke Mumia Abu-Jamal, som lå på gulvet i forhallen, og undrer sig over, hvorfor betjentene havde smidt en såret mand på gulvet. Til det svarede betjentene, at de "ikke kunne finde en plads til ham". Mumia Abu-Jamal blev lagt på en båre og kørt ind til operationsstuen. Han var ramt i venstre lunge og at kuglen havde også snittet leveren, og de fandt også andre skader, som ikke stammede fra skudsår, bl.a. hovedlæsioner og tegn på slag i leveren. Politiet indrømmede, at de havde "besvær med at få manden ind i bilen". Derfor kom de til at slå Mumias hoved ind i en lygtepæl, for derefter at tabe ham på jorden, med håndjern på. Mumia havde store smerter fra leveren og lungerne, men alligevel bar betjentene ham med hovedet nedad. Efter den brutale behandling blev Mumia Abu-Jamal anklaget og dømt til døden for drabet på den hvide politibetjent Daniel Faulkner.

I de sidste 25 år har Mumia været låst inde 23 timer af døgnets 24 timer. Trods årelang chikane, hvor er blevet nægtet besøg af sin familie, fået sin post åbnet af fængselsmyndighederne, blevet straffet for at skrive den første af sine 3 bøger, Live from Death Row, er det ikke lykkedes at få ham til at tie stille. Han er stadig den mest velartikulerede fange, og interview af ham, kan findes på Internettet. Han har blandt andet interviewet Fred Hampton Jr., søn af lederen af Chicago afdelingen af de sorte pantere, som blev skudt af politiet.

Han kører i øjeblikket et appelsag for at få en ny retssag, og han støttes af titusinder rundt om i verden. Han støttes af kendte mennesker som Desmond Tutu, Nelson Mandela, Alice Walker, Paul Newman, Danny Glover. Desuden af EU-parlamentet og Amnesty International og mange andre. Mumia Abu-Jamal's skæbne er I hænderne på alle dem, der tror på ethvert menneskes ret til retfærdighed og en fair retssag. Han har altid fasthold sin uskyld.

"I remain innocent. A court cannot make an innocent man guilty. Any ruling founded on injustice is not justice. The righteous fight for life, liberty, and for justice can only continue." Mumia Abu-Jamal , Oct. 31, 1998

(Jeg bliver ved med at være uskyldig. Retten kan ikke gøre en uskyldig mand skyldig. Enhver afgørelse, der bygger på uretfærdighed er ikke retfærdighed. Den retfærdige kamp for liv, frihed og retfærdighed kan kun fortsætte).

Den dommer, der dømte ham, Albert Sabo, har dømt flere mennesker til døden end nogen anden dommer.

Den offentlige forsvarer interviewede ikke et eneste vidne, da han forberedte sagen og havde ikke midler til at føre en sag om dødsdom.

Anklageren fjernede 11 kvalificerede sorte amerikanere fra juryen. Han argumenterede også for dødsdom på grund af Mumias medlemskab af de sorte pantere, hvilket senere er dømt i strid med forfatningen af USA’s højesteret.

Det racistiske element, der har betydet, at ud af 120 mennesker på dødsgangen er kun 13 hvide.

Politiske fanger i U.S.A.

I 2004 deltog jeg i en venskabskaravane til Cuba med organisationen IFCO/Pastors for Peace. Organisationen bringer humanitær hjælp til Cuba og protesterer samtid mod USA’s rejse restriktioner og handelsblokaden mod Cuba ved ikke at søge om tilladelse til at bringe hjælpen. Karavanen slutter med en uges ophold på Cuba.

Ved et arrangement i venskabsforeningen i Havanna mødte jeg Assata Shakur.

Før jeg mødte hende havde jeg fået at vide at hun var en tidligere sort panter kvinde, som var blevet befriet fra fængsel i USA og som nu levede i eksil i Cuba. Jeg havde aldrig hørt om hende, jeg kan kun huske Angela Davis fra halvfjerdserne. Hun fortalte , at der var hundreder af politiske fanger i USA og at nogen af dem sad i fængsel på grund af hende. Jeg skrev hendes navn ned for at kunne huske det, og da jeg kom hjem prøvede jeg at finde ud af noget mere om hende på Internettet. Jeg fandt også frem til navnene på nogle af de politiske fanger og læste deres historie. Det var så gribende, at jeg MÅTTE fortælle deres historie til andre og jeg skrev derfor en række artikler til dagbladet Arbejderen. På denne blog vil du finde nogen af dem.