Puerto Rico er en ø, der ligger i det Caribiske hav øst for øen Hispaniola med Haiti og den Dominicanske republik. Med til Puerto Rico hører øerne Vieques, Mona og Culebra. Puerto Rico hører under USA, men det er hverken en stat eller en del af USA. Officielt har det betegnelsen ”territorium” eller ”fri associeret stat”, men i virkeligheden er det en koloni. USA har 7 militærbaser på øen og siden 1960’erne er der flyttet meget industri til øen, som er stærkt forurenende. Formålet med flytningen er at undgå den mere restriktive miljølovgivning i USA.
Befolkningen i Puerto Rico er er for størstedelen mestizer, en blanding af efterkommere af spanske immigranter, efterkommere af negerslaver og den oprindelige indianske befolkning. DNA undersøgelser har vist at ca. 61 % har DNA, der stammer fra den oprindelige indianske befolkning og at de oprindelige beboere tahinaerne ikke blev udryddet i 1600-tallet, som man hidtil har troet. Der er også franske, portugisiske, libanesiske og kinesiske indvandrere på øen. Befolkningen er spansktalende og det er en af grundene til at USA ikke er interesseret i at give øen status af at være stat.
Politisk deler befolkningen sig i tre grupper. Der er dem, der ønsker at Puerto Rico skal optages som en stat i USA og dermed blive en fuldgyldig del af USA. Puertoriicanerne har siden 1917 haft amerikansk statsborgerskab, hvilket har betydet, at det har været let at udvandre til USA. Den anden gruppe er dem, der ønsker at bevare status quo, især ønsker de at bevare statsborgerskabet, og den sidste gruppe ønsker uafhængighed for øen. Selvstændighedstilhængerne er igen delt i forskellige bevægelser, heriblandt ” Las Macheteros” og FALN.
Columbus kom til øen i 1493, hvor den var beboet af ”taínos”. Den blev snart beboet af spanske indvandrere og blev i 1508 en spansk koloni, en status den bevarede til 1897, hvor øen sammen med Cuba blev selvstyrende. Der var dog foringen flere slaveoprør i 1822, 1826, 1843 og 1848. Slaveriet på øen blev først ophævet i 1873. Selvstændigheden blev meget kortvarigt, da Puerto Rico allerede året efter blev invaderet af U.S.A. i den spansk-amerikanske krig. Udfaldet af krigen blev, at Spanien måtte overgive Puerto Rico, Cuba, Fillippinerne og Guam til U.S.A. Øen har siden hørt til U.S.A. uden at være en del af U.S:A. og er altså i realiteten stadig en koloni.
U.S.A. forsøgte at kvæle frihedsbevægelserne ved at gøre øen til en stor sukkerplantage og militærbase. I 1930’erne var der 50 selvstændighedsoprør som blev bragt under kontrol med voldelig undertrykkelse. Nationalistpartiets vigtigste leder fra 1930-65, Pedro Albizu Campos blev straffet med eksil og fængsel for sine antikoloniale aktiviteter.
Øen fik i 1961 status af ”fri associeret ” stat og USA blev hermed fri for at aflægge rapport til FN’s afkoloniseringskommission, som i første omgang godtog at kolonisituationen var ophævet. Den skiftede imidlertid mening i 1978, og ved en resolution fra FN's Generalforsamling i december samme år blev øen karakteriseret som koloni, og øens ret til selvbestemmelse blev slået fast.
I 1950’erne blev Puerto Rico oversvømmet af billige fødevarer fra USA, som ødelagde øens landbrug. Det førte til stor arbejdsløshed og ikke alle kunne få arbejde i den industri, som USA indførte på Puerto Rico. Der skete en omfattende udvandring til USA, især til New York, men også til Chicago. En folketælling fra 1980 anslog at der boede ca. 3 millioner fra Puerto Rico i USA. I 2003 anslog man i USA, at der var flere mennesker af puertoricansk oprindelse i USA end på selve Puerto Rico.
Det Puerto Ricanske immigrantsamfund i Chicago er et meget levende og politisk bevidst lokalsamfund . Det har en lang tradition for at bevare kulturen og ære de politiske fanger, som sidder fængslet i USA for at have kæmpet for Puerto Ricos selvstændighed. Jeg fik lejlighed til at besøge det puertoricanske Kultur Center i Division Street i Chicago, hvor Alejandro Molina viste os rundt.
I Chicago bor puertoricanerne hovedsagelig mellem to 2 flagmonumenter på Division Street. To kæmpestore puertoricanske flag i stål er bygget hen over gaden og markerer Paseo Boricua, en miniverden med den puertoricanske historiske og kulturelle arv. Der er et stort murmaleri, der i billedform viser historien. Ca. midt mellem de to flag ligger det purtoricanske kuturcenter, The Juan Antonio Corretjer Puerto Rican Cultural center. En af grundlæggerne – for mere end 40 år siden – er Oscar Lopez Rivera.
Han blev født i 1943 i San Sebastian på Puerto Rico og fulgte som tolvårig med sin familie til Chicago. I halvfjerdserne var han meget aktiv i lokalsamfundet og var også med til at starte en alternativ high school, som stadig eksisterer. Han var især aktiv omkring sundhed, arbejdsløshed og politi brutalitet. I 1975 blev han tvunget til at gå ”under jorden” og da han blev fanget i 1981 fik han en dom på 55 år for blandt andet ”oprørsk sammensværgelse”. Han har den datter, Clarissa, og han sidder stadig i fængsel. Oscar var en af de 12 puertoricanske politiske fanger, der blev tilbudt benådning af Clinton regeringen i 1999. Han afslog fordi han ikke ville benådes for noget han ikke havde gjort. Han har afsonet sin dom i 2027.
Oscar Rivera Lopez er sammen med Carlos Alberto Torres blevet et symbol for modstanden imod USA’s imperialistiske regering.
Carlos Alberto Torres blev født i 1952 i Ponce, Puerto Rico og gik som ung på universitetet i Chicago, hvor han studerede sociolog. Han var involveret i studenterpolitik, hvor han kæmpede for at få flere latinoer til at gå på Universitetet og han var også en af grundlæggerne af den alternative high school. Han var imod racisme og politi brutalitet. I 1976 blev han tvunget til at gå ”under jorden” og var på FBI’s top ti liste over de mest eftersøgte. Da han blev fanget sammen med andre kammerater blev han idømt 78 års fængse, også anklaget for ”oprørsk sammensværgelse”. Anklageren beskrev ham som lederen af Fuerzas Armadas de Liberacíon Nacional, (FALN), en undergrundsorganisation, der kæmpede for Puerto Ricos selvstændighed i halvfjerdserne og firserne. Hans løsladelsesdato er i 2024. Han afslog ligesom Oscar Lopez Rivera at blive benådet i 1999, blandt andet på grund af betingelserne, der betød at han ville være prøveløsladt og tvunget til at afstå fra politisk aktivitet.
Det puertoricanske kulturcenter har en alternativ high school fordi man fandt ud af at over 80% af de unge ikke gennemførte deres skolegang. Af dem, der kom i den alternative high schhol, har omkring 86% gennemført. Centret indeholder også en børnehave og der er talrige kulturelle arrangementer. Et vægmaleri skal minde puertoricanerne om, hvor de kommer fra, og på væggen er der et billede med en række historiske personer fra Puerto Rico. 2 gange om året er der en parade på Division Street, på Hellig tre kongers dag og om sommeren er der ”Det puertoricanske folks parade”, som har været fejret siden 1978.
USA’s politik har ført til massiv undertrykkelse af befolkningen og frihedsbevægelserne både på selve øen Puerto Rico og blandt immigranterne i USA. Den lille tropeø har længe kæmpet for frihed og selvstændighed mod kolonimagten USA.