Sider

lørdag den 8. august 2009

Leonard Peltier kan blive løsladt

Den tidligere aktivist og medlem af den amerikanske indianer bevægelse Leonard Peltier blev i 1977 dømt for at have dræbt 2 FBI agenter, Leonard Peltier har igennem alle årene erklæret sig uskyldig og hævder at beviserne var falske.

Den 28. juli 2009 var der en høring ang. prøveladelse. Det er første gang under Obamas regering, og Leonard Peltiers advokat Eric Seitz fortalte, at Peltier havde været veltalende og havde talt i over en time om dagens karakter, fængslingen og planer for fremtiden. Han er i dag 65 år gammel.

Der var dog også repræsentanter fra FBI og slægtninge til andre dræbte, der argumenterede for, at Peltier skulle sidde i fængsel resten af livet. Prøveløsladelses kommissionen skal senest efter 21 dage komme med en afgørelse, dvs. den 18. august.

Leonard Peltier har fået international støtte, i 1980'erne var der er også en støttekomité i Danmark. Men selv om der er støttegrupper over hele U.S.A. og mange steder i verden er der ikke mange i dag, som kender til eksistensen af politiske fanger i de forenede stater. Spørger man folk på gaden i hovedstaden Washington DC, er de forundrede over, at det skulle være tilfældet og stiller sig tvivlende overfor, at den egentlige baggrund for fængslingen var er modstand som Peltier, som indianer og en af Amerikas oprindelige beboere, har ydet overfor regimet.

I slutningen af 1950'erne begyndte den amerikanske regering af skære ned på forsyningen af fødevarer og varer, som blev givet til indianerne i reservaterne. En meget beskeden kompensation for de enorme landområder, som var blevet stjålet fra dem. De blev tilbudt penge for at forlade deres land, alternativet for den var at sulte i reservaterne. Mange var tvunget til at flytte til byer som Minneapolis, Milwaukee, Cleveland, Los Angeles og Chicago. Her ventede dem kun arbejdsløshed, dyb fattigdom og desperation i storbyernes slumområder.

Allerede som 14-årig hørte han på et møde, hvor man diskuterede lukningen af reservatet, en gammel indianerkvinde stå op og sige: Hvor er vores krigere? Hvorfor er der ingen, der kæmper for vort sultende folk? Fra den dag vidste Leonard Peltier, at han ville bruge sit liv til kæmpe for indianernes rettigheder.

Hans første konfrontation med U.S.A.'s regering var i 1970, hvor han sammen med en gruppe indianske demonstranter foretog en fredelig besættelse af den forladte Fort Lawdon udenfor Seattle i staten Washington. Demonstranterne blev taget til fange og sat i celler efter at være blevet mødt med maskingeværer og flammekastere. Under arrestationen blev de grundigt gennembanket og tæsket af politiet. Da de endeligt blev løsladt nægtede Peltier at forlade stedet før alle demonstranterne var blevet frigivet.

Besættelsen af fortet har siden fået en lykkelig udgang. I dag er Fort Lawton et indiansk kulturcenter.

Herefter rejste Peltier rundt i U.S.A. og sluttede sig til AIM (American Indian Movement) i Colorado. I 1972 deltog Peltier i march fra San Francisco tværs over U.S.A. til Washington DC.

Marchen blev kaldt ”The Trail of broken Treaties”, de brudte traktaters sti. I Washington DC endte karavanen med en husbesættelse og optøjer. Situationen blev dog løst ved forhandling men efterfølgende blev organisationen AIM klassificeret som en ekstremist organisation og lederne af organisationen som ”nøgle ekstremister.” Fra da af blev de også overvåget af FBI's hemmelige efterretningsvæsen COINTELPRO (CounterINtelligencePROgram).

I november 1972 blev Leonard Peltier falskt anklaget for mordet på en politibetjent i Milwaukee og tilbragte 4 måneder i fængsel hvorefter han blev løsladt mod kaution Straks efter løsladelsen gik Leonard Peltier ”under jorden”. Først i 1978 blev han frikendt for sigtelsen.

I de følgende år deltog Peltier i organiseringen af en række fredelige manifestationer, herunder ”Sundance festival” frem til den 26. juni 1975, hvor 2 FBI agenter døde efter en skudveksling.

Leonard Peltier blev fængslet og dømt for drabene i 1977 og har siden været uskyldigt - og måske ulovligt - fængslet i 33 år.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar